LYBOEN NR. 42 - 2020 ER SENDT UD MED POSTEN
Og vi har fået en del retur p.g.a. manglende korrekte adresser. ,
Hvis du bor eller har boet i en af følgende byer, og du mangler dit nummer af Lyboen 42-2020, beder vi om, at du kontakter os enten pr. telefon 22 78 03 70 eller pr. mail: valdemarsejrlyoe@gmail.com så vi kan sende den til dig.:
Vi har fået bøger retur fra:
9800 Hjørring
6392 Bolderslev
9870 Sindal
2100 København Ø
4800 Nykøbing Falster
Lyø Lokalhistoriske Forening har, af Ingrid Berg, fået overdraget den gamle kaffemølle, som har stået i købmandsbutikken på Lyø i mange, mannge år. Kaffemøllen står nu i fællesstuen på Damgaarden og ejes af Lokalhistorisk Forening.
Kaffemøllen, fabrikat og typenummer
Schrøder & Jørgensen Eftf. A/S, type 28
Kan nogen fortælle os mere om kaffemøllen - f.eks. fremstilingsår ?
Eller hvornår Peder og Johanne Pedersen erhvervede den til butikken ?
Vi mener den har været i butikken frem til midt i 1980`erne.
Kaffemøllens patentmærke på bagsiden
Maj 2020
Efter at den har stået hos Ingrid på Kærlighedsstien 3 på Lyø i mange år, flytter den nu ind på Damgaarden
LYØBRODERIER
Eva Aaberg West`s fine bog med Lyø-broderier fås dels hos Lyø Købmandsgaard og kan bestilles hos Eva Aaberg West selv.via www.lyøbroderier.dk
Den smukke bog er fyldt med fine beskrivelser, billeder og mønstre på mange af de traditionelle broderier.
Evas interesse for broderierne fik sammen med Sabina Stoltz-Andersen sat gang i en del Lyø-kvinder som sammen har brugt vinteren 2019-2020 på at brodere henved 20 flotte "kirkepuder".
Evas bog og alle de nye kirkepuder blev præsenteret i forbindelse med en gudstjeneste i Lyø Kirke den 2. august hvor mange kom og kiggede på.
I dag er alle de fine puder gemt væk i én af skriftestolene - vi håber, at de snart kan findes frem igen - Corona bestemmer.
På Lyø værner vi om historien.
I mere end 30 år har Lyø Lokalhistoriske Forening arbejdet med at indsamle, registrere og formidle øens historie i hverdag og fest - gennem forskellige aktiviteter, udstillinger og udgivelser mv.
Hvert år har foreningen udgivet årsskriftet LYBOEN med spændende artikler om Lyøs historie og en beskrivelse af årets gang på øen.
Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem af foreningen. Kontingentet er 125 kr. årligt. Du kan melde dig ind i foreningen på kontaktsiden.
Som medlem får du LYBOEN gratis.
På denne hjemmeside kan du læse mere om:
- Det lokalhistoriske arkiv på øen
- Frivilligt arbejde i foreningen
- Årsskriftet LYBOEN
- Efterlysninger af materiale og historiske oplysninger
- Gode historier fra Lyø
- Huse og gårde på øen
- Links til Lyøs historie og slægtsforskning omm.